Om os

Attendwise ApS er et dansk softwarefirma, der har specialiseret sig i udvikling af eventsystemet ConferenceCommunicator og digital gæsteregistrering Guestbook. Begge løsninger digitaliserer møder og events på en smart og klog måde. Derfor hedder vi Attendwise.

Attendwise ApS så dagens lys i 2011 som et "almindeligt" softwarefirma, der udviklede løsninger efter efterspørgsel. Dengang var apps det nye sort, og vi udviklede skræddersyede apps til SFO´er, museer, turistbureauer og kommuner, deriblandt en kursus-app til Børn & Unge i Århus kommune. 

Casen med udvikling af en kursus-app til Århus kommune blev kimen til vores eventplatform ConferenceCommunicator, som i dag er vores kerneprodukt. Vi lagde ud med kommercialisering af vores event app i 2015, og i takt med kundeforespørgsler har vi sidenhen udviklet mange efterspurgte moduler til vores eventplatform ConferenceCommunicator. Derfor tilbyder vi i dag en all-in-one modulopbygget eventplatform.

 

Attendwise ejes af CEO Jeannette Eis og CTO Mikael Klante. Vi komplementerer hinanden godt med forskellige kompetencer, som tilsammen gør en forskel for vores kunder og medarbejdere.

Den ene er stærk på kommercialisering og den anden på teknik. Mens vi tilsammen er stærke på at skabe gode kunderelationer, hvor vi sammen med vores kundesupporter prioriterer god kundeservice. 

 


Jeannette Eis - CEO

Jeannette binder forretningen sammen med forretningsudvikling, produktudvikling og salg. Samt driver samarbejdet med kunder og samarbejdspartnere. Jeannette har det overordnede ansvar for den kommercielle afdeling.

Jeannettes styrke er at have en finger på pulsen i eventbranchen med udgangspunkt i arrangørenes udfordringer i planlægning og eksekvering af events. Hendes passion er at hjælpe arrangører af events med at planlægge og eksekvere events med eventsoftware som værktøj. Hun går højt op i et godt samarbejde og at behov og løsning stemmer overens. Derfor er hun kundens sparringspartner og sikrer sig, at der ikke er lang vej fra kundeinput til handling.

 

Mikael Klante - CTO

Mikael er systemudvikler og har mere end 25 års erfaring med udvikling og projektstyring af digitale løsninger. Før han stiftede Attendwise har han, som tidligere online chef i et reklamebureau, løst en række webopgaver for store erhvervskunder.

Mikael har siden Attendwises begyndelse i 2011 haft en forkærlighed for at udvikle brugbare apps og webbaseret løsninger. Han har med projektstyring og udvikling af Attendwises to licensbaseret løsninger ConferenceCommunicator og Guestbook netop opnået dette. For Mikael er god til at lytte til kundernes behov og har i samarbejde med Jeannette foretaget produktudvikling baseret i kundernes behov og input.