Nyt Advisory Board i Attendwise bydes velkommen

Attendwise byder 3 knivskarpe profiler velkomne i vores nye Advisory Board

Det er alfa & omega, at man har rådgivere med på sidelinjen, når de store beslutninger skal træffes. I takt med planerne for Attendwises nye vækstrejse har vi derfor i marts 2022 formet et professionelt Advisory Board, som skal hjælpe os med at lægge planerne for vores udvidelse i Danmark - og i de kommende år internationalt.

Vi er meget glade for at kunne byde velkomne til vores 3 nye advisors, Pernille, Daniel og Casper. Vi er sandt at sige også stolte af, at kunne tiltrække så stærke erhvervsprofiler. De besidder alle 3 stærke kompetencer og erfaring indenfor forretningsudvikling, vækst, finansiering og internationalisering. Tilsammen kommer de med den nødvendige viden og kompetencer til at hjælpe Attendwise med planerne om vækst og udvidelse.

Pernille Puck er vores sparringspartner med hensyn til strategi og kapital

Pernille Puck er stærk i de finansielle områder, herunder kapitalrejsning. Med Pernilles baggrund som erhvervsrådgiver i banker og i Vækstfonden ved Pernille, hvad der skal til for at en virksomhed som Attendwise kan få adgang til kapital, når vækstplanerne kalder på dette.  

Pernille har været hurtig til at sætte sig ind i vores forretningsplan og målsætninger. Hun har konkret hjulpet os med at finde en ny finansiel samarbejdspartner. Som del af advisory boardet bidrager hun, udover sine kernekompetencer, med strategisk og procesmæssig sparring, og hun er den rette til at være ordstyre på møderne og venligt "holde os løbende i ørene".


Daniel Jill Sørensen er vores sparringspartner i skalering af en SaaS virksomhed

Daniel Jill Sørensen har en stærk salgsprofil med mange års erfaring med salg. Lige fra telefonsalg til salg af SaaS løsninger. Senest som CSO (Chief Sales Officer) i HR-ON og fra forået 2022 som Administrerende direktør og partner i 2people A/S med fokus på at skalere en SaaS virksomhed i vækst.

Daniel er stærk i at lægge planer og processer for at vækste en virksomhed med fokus på at øge salget betydningsfuldt. Både med hensyn til salgsprocesser og opbygning af en salgsstyrke.

Daniel bidrager med hands-on viden og erfaring indenfor vækst af en SaaS virksomhed.

Casper Craggs er vores sparringspartner på forretningsudvikling og internationalisering 

Casper Craggs har en stærk kommerciel profil med blik for, og mange års erfaring i, forretningsstrategi, innovation, salg og internationalisering. I såvel store som mindre virksomheder som Blue Ocean Robotics, Orifarm og DoseSystem. 

Casper ved hvordan strategi går hånd i hånd med implementering og har en meget hands-on tilgang til tingene. Casper hjælper os med at tænke hele vejen rundt og holde fokus mod målet. Casper vil også spille en vigtig rolle i vores mål om at internationalisere.

Casper Craggs som advisor i Attendwises Advisory Board